De er involveret i hvidvask og terrorfinansiering. Men Danmarks største banker samarbejder alligevel med dem

Danmarks allerstørste banker samarbejder fortsat med en række banker i Sydafrika, selvom de gentagne gange har spillet en rolle i terrorfinansiering, hvidvask og andre former for alvorlig kriminalitet. Det har givet anledning til adskillige løftede pegefingre og advarsler fra det danske Hvidvasksekretariat, Finanstilsynet, den sydafrikanske centralbank og EU. Danwatch og Berlingske kan på baggrund af en omfattende kortlægning afdække kontroversielle og risikable samarbejder hos blandt andet Danske Bank, Nordea, Nykredit, Jyske Bank og Arbejdernes Landsbank i en af verdens mest problemfyldte økonomier. Samarbejdet sker i form af, at de sydafrikanske banker fungerer som såkaldte korrespondentbanker for de danske. Korrespondentbanker er en afgørende og nødvendig del af det internationale banksystem. De sørger for, at kunder kan overføre penge direkte mellem to lande uden forsinkende og fordyrende mellemled. Det er vigtigt for samhandel og investeringer over grænserne. Men de kan også være meget dilemmafyldte og problematiske, fordi de danske banker risikerer at indgå i en fødekæde af kriminalitet, fastslår eksperterne. Med samarbejdet må de danske banker stole på, at de sydafrikanske banker har styr på kontrollen af økonomisk kriminalitet, påpeger de. Men hvad gør man så, når de har notorisk svært ved at dæmme op for alvorlige former af slagsen? Eksperter: De løber en »meget reel« risiko for at blive viklet ind i kriminalitet Den sydafrikanske banksektor er plaget af store problemer med finansiering af hvidvask, terror og andre former for alvorlig kriminalitet. Det gælder også for de banker i landet, som de danske banker samarbejder med, og som gentagne gange er blevet taget i at være indblandet i økonomisk kriminalitet og føre en slap kontrol. Det sætter de danske banker i en udsat position. For selvom korrespondentbanker på den ene side er centrale og almindelige for store banker, kender de danske banker ikke de sydafrikanske bankers kunder. Det er især det, der ifølge eksperterne udgør en stor risiko. »Den sydafrikanske banksektor er udsat for flere store risici, som man ikke ser i samme grad i Europa. Der er mange eksempler på korruption, hvidvask og finansiering af terror og kriminalitet,« slår Manet Basson fast. Hun er administrerende direktør i konsulenthuset FTI Consulting og har en fortid med flere ledende stillinger i sydafrikanske banker. Ifølge hende fører mange banker i Vesten ikke en grundig nok kontrol med de banker, de samarbejder med i Sydafrika. »De undersøger, om bankerne har diverse politikker på plads, og det har bankerne altid, for det skal de have ifølge sydafrikansk regulering. Så kunne man tænke, at alt var godt, men det interessante er jo, om de formår at leve op til deres egne politikker og håndhæve dem,« fortæller hun. Samme kritik lyder fra Tom Kirchmaier, professor i økonomisk kriminalitet ved CBS. Han fortæller også, at danske banker med samarbejdet er tvunget til at stole på de sydafrikanske banker og derfor kan blive viklet ind i problemer. »Risikoen for hvidvask og terrorfinansiering gennem korrespondentbanksystemet er ikke kun en teoretisk risiko. Det er en meget reel risiko, som alle banker må forholde sig til. Problemet er, at der ikke findes en løsning, netop fordi korrespondentaftalerne er centrale for opretholdelsen af de globale pengestrømme,« siger han. Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert hos firmaet RevisorJURA, vurderer ligeledes, at de danske banker risikerer at blive indblandet i kriminalitet. »Hvis man forestiller sig, at en bank samarbejder med eller bliver brugt af kriminelle, kan man komme til at indgå i en kæde af overførsler af penge, der stammer fra kriminalitet. Man skal sørge for, at den bank, man sender pengene til, har et godt renommé og ikke er en bank, man kan sætte i forbindelse med kriminalitet. Det skal være en seriøs bank, ligesom hvis det var en overførsel i Danmark,« siger han. Advaret igen og igen om store trusler Problemerne hos de sydafrikanske banker er blevet slået fast adskillige gange. Det gælder også for landets største banker som FirstRand, Standard Bank og Nedbank, der er nogle af de banker, de danske banker samarbejder med. De danske bankers korrespondentforbindelser i Sydafrika er ved flere lejligheder blevet tildelt bøder for slap hvidvaskkontrol. Og i en rapport fra Sydafrikas egen centralbank fra 2022 blev omfanget af kriminalitet gransket. Den slog fast, at der er en lang række trusler og svagheder på tværs af hele banksektoren i landet, også for de tre største banker. Blandt andet blev der fundet svindel, korruption, smugling og skatterelateret kriminalitet. Truslen fra hvidvask og terrorfinansiering blev vurderet til at være høj. Problemerne er siden fortsat ifølge den internationale samarbejdsorganisation mod hvidvask, FATF, der siden februar 2023 har haft Sydafrika på organisationens »grå liste«. Det skyldes, at landets indsats mod økonomisk kriminalitet er under international standard ifølge FATF. Det betyder også, at Sydafrika er under skærpet overvågning af organisationen, der på samme liste har lande som Afghanistan, Den Demokratiske Republik Congo, Myanmar (Burma) og Yemen. Derudover har Sydafrika siden sommeren 2023 af EU-Kommissionen været betegnet som et højrisikoland i forhold til hvidvask. Men det er ikke kun internationale myndigheder og eksperter, der vurderer, at samarbejdet med korrespondentbanker er risikabelt. Flere danske myndigheder er kommet med samme advarsel. Kontrolbesøg viste store huller I Den Nationale Risikovurdering fra 2022 vurderer Hvidvasksekretariatet, der hører under National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), at brugen af korrespondentbanker udgør en sårbarhed for de danske banker. »Korrespondentbankerne kender i sagens natur ikke respondentens kunder, og udfordringen er derfor, at korrespondentbankerne må have tillid til, at respondenten, som korrespondenten udfører transaktioner på vegne af, er i stand til at have nok kendskab til sine kunder til at kunne identificere mistænkelige transaktioner,« skriver Hvidvasksekretariatet. Finanstilsynet betragter risikoen for hvidvask og terrorfinansiering som værende høj. Derfor har tilsynet i øjeblikket et skærpet fokus på området. Det har udmøntet sig i en række inspektioner i 2023 og 2024 hos danske banker, der også vil fortsætte i 2025. Og allerede nu har kontrolbesøgene i flere tilfælde ført til en løftet pegefinger. Hos Nordea, der blandt andet har Standard Bank som korrespondentbank, vurderede Finanstilsynet efter en inspektion i april, at risikoen for, at banken bliver brugt til hvidvask eller terrorfinansiering, er høj. Samme vurdering lød efter en inspektion hos Sydbank i januar, hvor »en del korrespondentforbindelser« hos banken udgør en »særlig risiko« på grund af manglende transparens ifølge Finanstilsynet. I marts var tilsynet på inspektion hos Spar Nord, og det gav anledning til flere påbud. Blandt andet skal banken sikre bedre forretningsgange til at forebygge og begrænse hvidvask og terrorfinansiering i samarbejdet med korrespondentbanker. Nordea, Sydbank og Spar Nord har alle korrespondentaftaler med banker i Sydafrika, men Finanstilsynet har udvidet tavshedspligt og kan ikke oplyse, om det er korrespondentforbindelser i netop det land, der ligger til grund for advarslerne. Men uanset hvad er det både naturligt og fornuftigt, at Finanstilsynet har skærpet fokus på området, siger Tom Kirchmaier fra CBS. Han giver et tænkt eksempel på, hvordan man konkret kan ende i problemer: En dansk virksomhed modtager betaling for en leverance fra sin kunde i Sydafrika. Betalingen går ind via den korrespondentbank i Sydafrika, som virksomhedens danske bank benytter. En måned efter får en anden dansk virksomhed en betaling via samme korrespondentbank i Sydafrika. Men denne gang er der ikke tale om en legitim handel, men hvidvask af bloddiamanter fra Botswana, forklarer Tom Kirchmaier: »Den danske bank har godkendt sin sydafrikanske korrespondentbank én gang for alle ved indgåelsen af aftalen. Det vil sige: Hvis den sydafrikanske bank ikke kan spore, hvad der er legitim handel, og hvad der er hvidvask af bloddiamanter, så kan den danske bank heller ikke.« Danske Banker: Vi fører en grundig overvågning og kontrol Ingen danske banker har ønsket at stille op til interview med Danwatch og Berlingske. Vi ville gerne have spurgt dem om, hvordan de sikrer sig mod at blive brugt til økonomisk kriminalitet via deres korrespondentbanker i Sydafrika, og hvad de tænker om den høje risiko for hvidvask. I mailsvar nøjes bankerne med at forklare, at de løbende overvåger deres korrespondentforbindelser i udlandet. Nordea har Standard Bank som korrespondentbank, men har derudover et »netværk« af andre, oplyser Niklas Riesenfeld, chef for internationale banker, i et skriftligt svar. Man overvåger og kontrollerer løbende bankerne grundigt og har et dedikeret team til dette. »Vi gennemfører grundige indledende og også løbende due diligence-undersøgelser af samtlige sydafrikanske korrespondentbanker i Nordeas banknetværk. Det kræves af alle banker, at de har godt kendskab til deres kunder for at kunne foretage transaktioner,« skriver han. Jyske Bank har Nedbank som korrespondentbank. Den bruges til pengeoverførsler til modtagere i Sydafrika, oplyser Jyske Bank i et skriftligt svar. Det gælder dog kun den ene vej, da Nedbank ikke har konti hos Jyske Bank, så penge kan overføres fra Sydafrika til Danmark. »Jyske Bank har omfattende procedurer for kundekendskab og overvågning af vores korrespondentbanker og -forbindelser i udlandet. Det indebærer blandt andet fysiske besøg hos bankmodparter, analyser af forretningsflowet bankerne imellem, afklaringer efter eventuel negativ medieomtale og internationale organisationers vurderinger af blandt andet lovgivning samt effektivitet af kontroller,« lyder det fra Jyske Bank. Danwatch og Berlingske har foreholdt Jyske Bank en række sager over de seneste ti år, hvor Nedbank har været involveret i økonomisk kriminalitet, inklusive de to gange, banken er blevet tildelt bøder af den sydafrikanske centralbank for slap hvidvaskkontrol. Det har Jyske Bank ikke ønsket at forholde sig til. Arbejdernes Landsbank har FirstRand som korrespondentbank. Vicedirektør Bjørn Bøje Jensen ønsker ikke at udtale sig om valget af denne eller forholde sig til myndighederne og eksperternes betragtninger. »Vi har korrespondentbanker i lande, hvor der er et tilstrækkeligt stort behov for vores kunder. Vi undersøger løbende alle vores korrespondentbanker, overvåger transaktioner og foretager kundekendskabskontroller som i alle andre kundeforhold,« lyder det fra Bjørn Bøje Jensen i et skriftligt svar. Ringkjøbing Landbobank har også FirstRand som korrespondentbank, fremgår det af bankens hjemmeside. Markedschef Klaus Gamst har ikke reageret på henvendelsen om advarsler fra myndigheder og eksperter, men oplyser følgende i et skriftligt svar: »Der er korrekt, at vi har en konto i Sydafrika. Omvendt har ingen udenlandske banker konto hos os. Det er den eneste korrespondentkonto, vi har i Afrika. Vi har kontoen for at kunne servicere vores kunder, der skal betale regninger i samhandlen med Sydafrika.« Danske Bank svarer, at de har »nogle store sydafrikanske banker« som korrespondentbanker. Banken ønsker ikke at besvare, hvilke sydafrikanske banker der er tale om. Det er normalt ikke noget, man deler med offentligheden, lyder det. »Alle vores bankrelationer er baseret på løbende know your customer-vurderinger, risikoanalyser og antihvidvaskkontroller, og vores politikker og instruktioner er i overensstemmelse med den antihvidvasklovgivning, som vi opererer under,« lyder det fra Danske Bank. Nykredit benytter sig af en enkelt korrespondentbank i Sydafrika. Banken vil ikke oplyse hvilken. Man tager en række forholdsregler for at sikre sig mod hvidvask eller terrorfinansiering, blandt andet at afsenderen eller modtageren skal være kunde i Nykredit. »På den måde kan vi bedst sikre, at vi har indblik i baggrunden for overførslerne via vores kendskab til kunden. Vi overvåger og screener løbende overførsler til og fra korrespondentbanken, ligesom vi gør det generelt i vores forretning. Derudover undersøger vi løbende en række forhold hos banken som for eksempel ejerstruktur og hvidvaskpolitik,« skriver Nykredit. Hos Spar Nord samarbejder man også med en sydafrikansk korrespondent, svarer afdelingsdirektør for kommunikation Neel Rosenberg. Hun svarer ikke på hvilken, eller hvordan hun forholder sig til eksperternes betragtninger. »Spar Nord har meget begrænsede kundeaktiviteter i Sydafrika, og det drejer sig stort set udelukkende om transaktioner relateret til kommercielle formål og alene i den pågældende valuta. Det er samtidig det eneste land i Afrika, hvor Spar Nord samarbejder med en korrespondentbank. Af den årsag giver det ikke mening for os at besvare spørgsmålene,« skriver hun i en e-mail. Afsløret i beskidte handler Problemerne med de sydafrikanske banker er også blevet blotlagt i en stort læk kaldet Swazi Secrets, der indeholdt 890.000 fortrolige dokumenter fra det lille kongedømme Eswatini mellem Mozambique og Sydafrika. Lækket afslørede, at Eswatini er blevet et knudepunkt for smugling af guld, menneskehandel og terrorfinansiering. Men dokumenterne viste også, at flere af Sydafrikas største banker bliver brugt til at sende lyssky penge fra Eswatini ud af landet. Det er ikke kun i Sydafrika, danske banker er blevet kritiseret for deres samarbejde med korrespondentbanker. Berlingske kunne i januar beskrive, at Nordea i årevis havde samarbejdet med banker i Sydsudan og Sudan, hvor de ifølge Finanstilsynet havde haft en »helt utilstrækkelig procedure« for at godkende og undersøge bankerne og ikke foretog den »påkrævede overvågning« af dem. Det medførte »en betydelig øget risiko for, at banken er blevet misbrugt i forbindelse med hvidvask eller terrorfinansiering«, lød det fra Finanstilsynet. Tilsynet fandt dengang så mange huller i hvidvaskkontrollen hos Nordea, at man højst usædvanligt valgte at politianmelde banken for brud på hvidvaskloven. Sagen efterforskes stadig. Dengang fortalte Nordea, at sagen drejede sig om en tilsynsinspektion fra 2012 til 2015, og at man siden har oprustet kraftigt på kontrollen. I 2017 måtte Danske Bank betale en bøde på 12,5 millioner kroner for ikke at have overvåget pengestrømme fra korrespondentbanker tilstrækkeligt. https://www.berlingske.dk/virksomheder/de-er-involveret-i-hvidvask-og-terrorfinansiering-men-danmarks